Focaccia

Focaccia er et af de slags brød, man kun kan bage for sjældent, da de udgør en rigtig god partner til mad. Focaccia er nemme at lave og kombinationen af det olierede brød, smagen af det grove salt og måske nogle krydderurter er bare god.

Focaccia
Focaccia

Jeg har til denne opskrift brugt fordej, men det er ikke nødvendigt. Fordej giver generelt noget bedre brød og ved man, at man skal bage, så er det nemt lige at blande lige dele vand og mel sammen og tilsætte en smule gær og så har man en fordej til dagen efter. Fordejen kan også stå et par dage på køkkenbordet, hvis det ikke er alt for varmt, så man f.eks. blandet 3-400 g mel og vand og så bruger man den til at bage flere forskellige ting.

Der bliver 1 focaccia (alt efter form) ud af denne opskrift og den er lavet på røremaskine, men kan sagtens laves i hånden, da dejen er ret lind.

Fordej
• 50 g (1,5 dl) koldt vand
• 3 g gær
• 50 g hvedemel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt melet. Det skal bare røres sammen til en ensartet masse og kan sagtens røres med en ske. Tildæk skålen med film eller et viskestykke og lad det stå på køkkenbordet, natten over eller et par dage. Bland evt. mere og brug det til noget andet brød, eller hvis der f.eks. laves en dobbelt opskrift.

Opskriften
• 300 g (3 dl) lunkent vand
• 15 g gær
• 50 g olivenolie
• Fordejen – 100 g
• 300 g hvedemel
• 75 g groft mel
• 7 g salt

Fremgangsmåde
1. Bland vand og gær, tilsæt olivenolie og fordejen og hæld det i en røremaskine
2. Tilsæt hvedemel, groft mel og salt
3. Ælt det sammen i 4 minutter på mellem hastighed
4. Ælt dejen i yderligere 3-4 minutter på høj hastighed – til den samler sig om krogen og slipper siderne

Dejen ender med at blive glat og blank når den er rørt færdig, men den er også noget lind i det. Groft mel kan være groft hvedemel, groft durum mel eller andet groft mel, faktisk også rugmel.

Focaccia
Efter første hævning, kun olie på bordet

5. Lad dejen hæve 1 time, hvorefter den hældes ud på bord med lidt olie på – altså ingen mel
6. Fold dejen 3-4 gange, så den strammes op og ender i den form den nu har
7. Pensl en aluform med olie og læg dejen ned i formen
8. Pensl overfladen af dejen med olie, hvis den ikke allerede er olieret og dæk den til

Focaccia
Klar til anden hævning

9. Lad focaccia hæve i ca 2 timer et lunt sted
10. Forsigtigt – lav små huller i dejen med fingrene, hæld eller pensl olivenolie på toppen, drys godt med groft salt og evt krydderurter på toppen

Focaccia
Efter anden hævning klar til ovnen

11. Varm ovnen op til 240 grader på varmluft
12. Bag focaccia i ovnen på 240 grader i 5 minutter
13. Sænk temperaturen til 210 grader og bag yderligere 15-20 min
14. Køl af på en rist

Bagetiden kan variere alt efter størrelsen af formen, om det er en tynd aluform, eller en tykkere form man har brugt. Størrelsen af formen giver også tykkelsen af focaccia og er den tyndere, skal den kun have 20 min, måske mindre og er den tykkere 20-25 min. Det mest sikre er, at bruge et stegetermometer, som skal vise 99 grader, så er den færdig.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så skriv dem herunder, eller på min facebookside.

Focaccia
Focaccia køles af på en rist

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.