Durum brød bagt i stegeso

Durum brød, stegeso
Durum brød bagt i stegeso

Durum mel giver et godt brød med en fin krumme og god konsistens. Jeg har lavet et normalt brød på durum mel, men valgte at bage det i en Römertopf, eller en stegeso og så bagte jeg det ude i grillen, da den alligevel var tændt til aftensmaden.

Opskriften er af dem simple slags, som kun indeholder gær, vand, mel og salt. Jeg tilsatte så også en portion surdej, men det kan undværes hvis man ikke har en surdej ved hånden.

Opskriften

  • 6 dl koldt vand
  • 10 g gær – 15-20 g hvis ingen surdej
  • 2 dl surdej – hvis man har det
  • 600 g fint durum mel
  • 200 g groft durum mel
  • 25 g salt

Den oprindelige opskrift er med 800 g fint durum mel, men jeg synes der skal lidt groft mel i brødet, så derfor 200 g groft durum mel.

Hvis man ikke har surdej, så skal gærmængden hæves lidt. Hvor meget afhænger af hvor længe dejen skal hæve og hvor. Hvis man skal hæve den på 2-4 timer på køkkenbordet, så vælg 20 g gær. Får den 8-12 timer i køleskabet, så 15 g gær og har man 24 timer i køleskabet, så bør man kunne nøjes med de 10 g. I mit tilfælde hævede dejen i 8 timer i køleskabet, da jeg lavede den sidst på formiddagen og vidste, at den skulle ud i grillen om aftenen.

Fremgangsmåde

  • Bland vand og gær
  • Tilsæt mel og salt
  • Rør den på maskine i 5 min ved lav hastighed og 15 min ved høj hastighed

Durum mel er rigtig længe om at opsuge væsken, så man skal normalt ikke tilsætte mere mel selvom det er en ret tynd dej man står med når man ælter.

Durum brød, stegeso
Durum dej æltet i 5 min

Når man nærmer sig de 15 min samlet , kan man lave glutenprøven med jævne mellemrum indtil dejen er færdigæltet og ellers så stop ved de 20 min.

Durum brød
Æltet i 20 min
  • Sæt den til at hæve
  • Sæt en stegeso ud i grillen til opvarmning
  • Kom rismel eller majs mel i bunden og hæld dejen ned i stegesoen

IMG_8669

  • IMG_8672

 

  • Giv den først 20 min med låg
  • Tag låget af og bag brødet til det er færdigt
durum brød, stegeso
Durum brød efter 20 min med låg

Det er rigtig svært at give præcise tider på et brød bagt i ens stegeso i en gril, da man ikke har et meget styr på temperaturen. Jeg vil anbefale, at man sætter et stegetermometer i brødet når låget kommer af og bager det til det har en centrumtemperatur på 98-99 grader.

Man kan også give det 15 min uden låg, tage brødet ud af stegesoen og bage det færdigt inde i grillen, stadig med stegetermometer i, eller hvis man plejer at banke på brødene for at høre om de er færdige, så gør det.

I mit tilfælde hævede brødet mere op end forventet og derfor var 800 g mel nok lige i overkanten. Problemet viste sig, da jeg skulle have låget af, for brødet var hævet helt på til indersiden af låget og jeg måtte vride noget i låget for at få det af.

Dejen kan godt sætte sig fast i bunde af stegesoen, derfor majs eller rismel først.

 

durum brød, stegeso
Det færdige durum brød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.