Blåbærsnurrer – blåbærsnegle

Disse snegle er fantastiske, intet mindre. Jeg har tidligere lavet dem i en variant med kanel og sukker, men med blåbærsirup og blåbær får de tilført ekstra snask og kombineret med den luftige dej er det svært at nøjes med kun at spise en af gangen.

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
De færdige snegle

Disse snegle er igen baseret på den norske udgave af en snegl eller en snurre. Det er en bløddej med både smør og mælk, som er hævet over tre gange og ender med at give nogle luftige snegle, selvom de godt kan være store. Sneglene kan også købes i Meyers bagerier og det er på et kursus hos dem at jeg har lært at lave dem.

Der bliver 14-18 stykker ud af denne opskrift og de laves bedst på en røremaskine. Det tager ca 4 timer at lave dem, så de skal planlægges lidt.

Dej

  • 5 dl kold sødmælk
  • 50 g gær
  • 1 æg
  • 1 kg hvedemel
  • 150 g sukker
  • 15 g salt
  • 10 g stødt kardemomme
  • 150 g smør – tilsættes senere

Fyld

  • 125 g blødt smør
  • 125 g marcipan
  • 125 g sukker
  • Blåbær sirup – opskrift herunder
  • Bagte blåbær – kommer fra opskrift herunder

Blåbærsirup

  • 250 g frosne blåbær
  • 100 g rørsukker
  • 1 vaniljestang

Fremgangsmåde – blåbærsirup

  1. Bland en pose blåbær med 100 g rørsukker
  2. Hæld massen i et fad og sæt det i ovnen i 25 min ved 200 grader varmluft
  3. Rør evt i det undervejs
  4. Hæld massen i en si og lad den stå og dryppe af ned i en gryde i 20 min
  5. Hæld bærrene i en bøtte eller skål og lad dem køle af
  6. Tænd op under gryden og kom kornene fra en vaniljestang i
  7. Varm det langsomt op til 110 grader og køl det derefter af

 

Blåbær sirup
Blåbær sirup – klar til at komme i ovnen

Hvis man ser i den nyeste bagebog fra Meyer, så står der 500 g blåbær og tilsvarende mere sukker, men hvis man kun skal bage en enkelt gang snegle, så får man en del i overskud. Jeg ved ikke om det kan køles ned, men det kan godt holde sig en lille uge i køleskabet har jeg erfaret. Hvis man laver det af en enkelt pose frosne blåbær, som typisk er på 250 g, så kan man godt bruge det hele til denne opskrift. Billederne til denne opskrift er taget hvor jeg lavede det på 2 poser blåbær og der var for meget snask og det hele bliver noget klistret noget. Efterfølgende har jeg så prøver mig frem og har fundet ud af, at 1 pose blåbær er passende.

Blåbær sirup
Klar til at blive filtreret

Fremgangsmåde – dej til snegle

  1. Rør gæren ud i den kolde mælk
  2. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og kardemomme
  3. Rør det sammen i 7-8 minutter – det bliver en ret fast dej
  4. Skær smørret i stykker og tilsæt dejen
  5. Rør smørret ud i dejen i endnu 7-8 minutter
  6. Dejen bliver nu glat og blank og er måske en smule klistret, men det vil normalt aftage under hævning
  7. Lad dejen hæve tildækket i 1,5 til 2 timer
  8. Slå dejen ned og pak den ind i film og læg den i køleskabet i 1 time

 

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Inden hævning i køleskabet

Pak dejen ind i film fra begge sider. Dejen hæver normalt en del op og enten finder den et sted man ikke har fået film omkring, eller også har jeg oplevet at filmen sprækker. Hvis man f.eks. har lavet dejen fra om morgenen, kan de sagtens være længere end 1 time i køleskabet.

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Hævet i køleskabet – dejen fandt en vej ud

Fremgangsmåde – remonce

  1. Rør smør, sukker og marcipan sammen til en ensartet masse
  2. Tilsæt den kolde blåbærsirup og rør det sammen

 Fremgangsmåde i at lave snegle – der kommer en mere udførlig vejledning efter denne oversigt

  1. Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud på et let meldrysset bord til et rektangel på 30 x 60 cm
Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Klar til fyld
  1. Hæld remoncen på dejen og fordel den ud over hele dejen
  2. Fordel blåbær over dejen

 

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Lidt for meget blåbærsirup

 

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Blåbærsirup og blåbær på dejen
  1. Fold 1/3 af dejen ind over dejen
  2. Fold den anden del hen over den første halvdel
  3. Rul med kagerullen, så dejen bliver lidt bredere
Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Foldning
Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Foldet og skal nu rulles lidt ud

 

  1. Skær strimler ud på 2-3 cm bredde

 

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Udskæring – 2-3 cm bredde
  1. Tag en strimmel af gangen og hold fast i den ene ende og med flad hånd rul den anden ende, så hele strimlen bliver rullet. Gentag indtil du synes at den er snurret nok
  2. Tag strimlen op i den ene ende og holde den fast
  3. Drej strimlen rundt om to fingre til dejen ikke er længere og prop snippen ned mellem de to fingre, så den kommer ind i sneglen. Sneglen vender nu med bunden op
  4. Læg den på en bagplade og vend den om
  5. Sæt dem til hævning på køkkenbordet 1-2 timer
  6. Pensel dem med æg og bag dem i 12-14 minutter ved 200 graders varmluft
  7. Køl dem af på en rist

 

Når du har foldet dejen og ruller den ud igen, så skal du ikke rulle den ret meget. Det er min erfaring, at det er bedre at strimlerne er korte når man starter end lange. Det er muligt at rulle dejen ud igen ret tyndt og derved får man nogle meget lange strimler på 50-60 cm. Dette giver nogle ret store snegle, hvilket også er fint.

At lave snurrer er ikke så svært når man lige har øvet sig lidt. I billeder til denne opskrift var der for meget remonce, så det hele var ret klistret.

Når man har skåret dem ud er de ret korte.

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle

 

Tag fat i begge ender og slå dejen ned i bordet nogle gange mens du tager hænderne fra hinanden. På den måde får du den gjort længere.

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Slå den let ned i bordet for at gøre den længere

 

Hold fast i den ene ende og med flad hånd lægges håndroden på den anden ende og du trækker hånden til dig mens du presser ned på dejen og dejen vil nu snurre sig rundt. Gentag til du synes den er snurret nok.

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
En rullet “snurre”

 

Tag fast i den ene ende og sno den rundt om din pege og lange finger til der ikke er mere dej

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Snur den rundt om pege og lange finger nogle gange

 

Fingrene skilles ad og snippen kommer ned mellem fingrene.

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Fingre skilles ad

 

Træk fingrene ned så snippen kommer ind midt i sneglen

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Kom snippen ned mellem fingrene

 

Ved den om og læg den på et stykke bagepapir

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Klar til sidste hævning

 

Lad dem hæve 1-2 timer og pensl med æg

Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
Hævet og klar til ovnen
Blåbærsnurrer - blåbærsnegle
De færdige snegle

Husk at du også kan følge mig på min facebook side. Stil gerne spørgsmål eller kom med kommentarer. Det kan godt være lidt besværligt at lave selve sneglen, så spørg endelig.  Jeg bager af og til ting der ikke kommer på bloggen, men så kommer der billeder og tekst på facebook i stedet

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.